Kørsel i udlandet

Inden du skal til udlandet så undersøg i god tid, om du har de nødvendige dokumenter.

Registreringsattest
Du skal medbringe del 1 af registreringsattesten, når du skal til udlandet. Den dokumenterer køretøjets registrering overfor udenlandske myndigheder. Du skal være opmærksom på, at der kan være ventetid på op til tre uger for udstedelse af en ny registreringsattest i højsæsonen.

For at kunne benytte bilen til kørsel i udlandet, før du modtager den originale registreringsattest, kan du kontkate os og få en fuldmagt, som du medbringer ved personlig henvendelse på et skattecenter, herfra udleveres en tidsbegrænset registreringsattest.

Efterlad aldrig registreringsattesten i bilen. Har du brug for at bestille del 1 af registreringsattesten? Klik her.

Rødt SOS assistancekort
Kortet skal medbringes ved kørsel i udlandet og har ingen udløbsdato.

Kortet indeholder oplysninger om alarmcentralen SOS International A/S, der kan kontaktes 24 timer i døgnet i tilfælde af uheld eller havari. Kortet dokumenterer, at din bil er kaskoforsikret og giver bl.a. ret til vejhjælp, fremskaffelse af reservedele, bjærgning, starthjælp osv. Ved alvorligere problemer giver kortet ret til betaling af uforudset hotelophold mv.

Grønt forsikringskort
Kortet er gyldigt i 1 år af gangen. Husk selv at forny kortet før udløb.

Grønt kort er en legitimation overfor andre landes myndigheder på, at bilens ansvarsforsikring er betalt og det dækker efter det pågældende lands lovgivning.

Det er ikke lovpligtigt at medbringe det grønne kort i EU-lande, Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien, men vi anbefaler man medbringer det alligevel.

Bestil kort
Hvis din bil er forsikret gennem NF Fleet, kan du bestille rødt SOS assistance og grønt forsikringskort ved at klikke her (kræver login). Hvis I benytter andet forsikringsselskab, er det dem, du skal kontakte.  

Krav til udstyr ved kørsel i udlandet
En tur igennem Europa kan rejse mange spørgsmål om udstyr til bilen, fordi lovgivningen er forskellig fra land til land. Vi henviser til FDM, for at give dig det fulde overblik til det/de lande du skal rejse igennem. Klik her.

Miljømærkatpligt til miljøzoner i Europa
En række byer i Europa kan udstede køreforbud i miljøzoner, hvis bilen ikke er forsynet med en særlig miljømærkat. Hos FDM kan du læse mere og eventuelt bestille mærkaten elektronisk. Klik her.

Hvornår behøver man ikke at kontakte SOS?

Får du en glasskade, kontakt Carglass på telefon 7011 9911, så klarer de det videre forløb.

Er der tale om en mindre skade, som kan klares i løbet af 1 arbejdsdag, som fx punktering, startproblemer, bugsering osv., skal du kontakte Falck Vejhjælp på telefon 8024 0000.

Hvis der er tale om en mindre reparation, hvor du selv lægger ud for udgiften, så husk at gemme kvitteringen. Når du kommer hjem fra din ferie, så send kvitteringen til forsikringsafdelingen med en kort forklaring.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, er du velkommen til at ringe til os - vi har åbent fra mandag til torsdag 8-16.30 og fredag fra 8-16.