Året der gik hos NF Fleet

23-12-2016

 

2016 har været et år med fuld fart over feltet både hos NF Fleet og i bilbranchen, og vi glæder os til at præsentere alt det nye for jer, som vi arbejder på pt. Vi har bl.a. haft fokus på  at gøre valget af biler lettere og mere inspirerende for jer. I branchen er der kommet mange spændende biler på markedet, som vi altid følger tæt for at kunne præsentere det nyeste og bedste for vores kunder. Tag et tilbageblik sammen med os her, hvor vi også afslører noget nyt på vej!

Det virtuelle NF

I 2016 har vi arbejdet fokuseret på at gøre det nemmere og mere inspirerende at have en firmabil hos os. Vi lancerede et online showroom med masser af inspiration til den næste firmabil. Derudover arbejder vi hårdt på at blive færdig med et redesign af vores kundeportal samt en ny app, som lanceres i foråret, og som løbende vil få mange nye funktioner.

Ansigt til ansigt

Vi elsker at møde vores kunder ansigt til ansigt, så derfor glæder det os, hver gang I deltager i vores events. Vores Firmabildag i samarbejde med ALD Automotive var i år større end nogensinde med 200 udstillede biler og næsten 1000 prøvekørsler. Og passede det ikke lige med at prøve ny bil der, så var muligheden der igen i september, hvor vi holdt Testdage helt uformelt ved vores nye kontor i Taastrup og hos ALD i Fredericia. Her var det muligt at tage en prøvetur i knap 30 af de mest populære firmabiler. 

Biler, biler, biler

Vi brænder for biler og for at dele dem med jer gennem anmeldelser og ikke mindst events. Året har budt på mange spændende nyheder. Renault præsenterede Talisman; en helt ny model perfekt til firmabilssegmentet, og som tilmed gik hen og vandt titlen som Årets Businessbil 2017. Alfa Romeo meldte sig også for alvor ind i firmabilssegmentet igen med den nye Guilia; en sporty kraftkarl i elegante klæder. Volvo lancerede V90 og S90, to helt nye modeller i luksusklassen og som vanligt med uovertruffen sikkerhed. Jaguar sendte F-pace på gaden; en praktisk sportsvogn, som de med egne ord kalder den, der nemt klarer alle hverdagens behov. Senest har vi set og prøvet Audis nyeste skud på stammen, den lille SUV Q2. Her får man på mange måder en A3, men den er alligevel helt sin egen med et anderledes design og andre køreegenskaber.

Vi ser frem til flere spændende lanceringer i det nye år, og vi holder jer som sædvanligt godt opdateret.

Efter et tilbageblik på året er det blot tilbage at ønske et rigtig godt nytår