Aftale om ændring af registreringsafgiften

22-09-2017

Som et led i finanslovsforhandlingerne er der indgået en aftale om nedsættelse af registreringsafgiften på personbiler med forventet ikrafttrædelse den 3. oktober 2017.

Aftalen indeholder en række ændringer og ubekendte faktorer for leasingområdet, som gør, at vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at lave præcise beregninger. Vi vender tilbage, så snart vi kender de endelige konsekvenser.

Biler, der allerede er bestilt og som endnu ikke er indregistreret, vil fra vores side først blive indregistreret efter 3. oktober 2017.

En allerede bestilt bil kan ikke ændres i konfigurationen, da de allerede er bestilt på fabrikken.

De nye beskatningsgrundlag på biler, der er omfattet af lovændringen, vil blive oplyst umiddelbart efter levering af bilen (cirka to-tre uger efter).