Vi "mødte" den faceliftet Peugeot 508 i Paris

06.11.2014

Designmæssigt har modellen har fået en mere oprejst front, hvilket giver modellen mere attitude. Største ændring er kommet på sedan modellen, som har fået re-designet kofanger og nye baglygter. 

Modellen har fået nyt interiør med en 7” info touchskærm i midten, hvilket giver instrumentbordet et mere simplificeret udseende. Væk med overflødige knapper og frem med et mere stilrent design, som vi også har set det på den nye Peugeot 308.
Der er gode pladsforhold i Peugeot 508, selvom den ikke er den største i klassen. 

Peugeot 508 har fået nye motorer herunder en ny 2.0 Blue e-HDi 150 HK, som i stationcar versionen har et forbrug på 25 km/l og udleder 105 gr. CO2 ved blandet kørsel.

Min subjektive helhedsvurdering er, at Peugeot 508 er en elegant vogn med et flot design. Jeg har en god helhedsoplevelse af modellen, herunder materialer og kvalitet, som jeg normalt forbinder med tyske bilmærker.

Peugeot 508'erens businessprogram, danner grundlag i det meget veludstyret Allure udstyrsniveau, med blandt andet integreret navigation, nøglefri betjening, P-sensor bag og panoramaglastag (sidstnævnte kun på stationcar modellen).

Den vigtigste model bliver Peugeot 508 Stationcar Allure 2,0 Blue e-HDi 150HK, som har et beskatningsgrundlag fra kr. 384.130,- og vælges sedan modellen er beskatningsgrundlaget kr. 15.680,- lavere.

Peugeot 508 Allure Business, går i produktion fra december måned og forventes leveret januar/ februar 2015. 

- Anmeldt af Eduardo Jensen, Key Account Manager, NF Fleet