Husk lovkravet om fastmonterede nummerplader

24.09.2015 

Som vi tidligere har informeret omkring, er der indført ny lovgivning, der foreskriver, at alle nummerplader skal være fastmonteret senest 15. november 2015.

Mange nummerplader er kun klipset fast, og dette gør det nemt for nummerpladetyve at stjæle nummerpladerne og bruge dem til kriminalitet, såsom indbrud og benzintyverier. Samtidig fører det også med sig, at hvis nummerpladerne er stjålet, må bilen ikke benyttes, før nye nummerplader er hentet hos SKAT. 
 
Hvordan sikrer du, at nummerpladerne er fastmonteret på din firmabil?
Er din nummerplade ikke fastmonteret jf. lovgivningen, tilbyder NF Fleet at fastmontere nummerpladen gratis på nummerpladerammen, ved henvendelse hos en af vores servicelinkforhandlere. Find en oversigt via app'en NF Fleet mobile eller login og find et værksted nær dig.

For påhængskøretøjer (trailere, campingvogne m.m.) er der intet krav for fastgørelse af nummerplader.