Sikkerhedsvest påbudt i Tyskland

09.07.2014

Sikkerhedsvest påbudt i Tyskland
Pr. 1. juli 2014 er det nu blevet et lovkrav i Tyskland at være iført en sikkerhedsvest i tilfælde af et havareret køretøj. Det koster 15 Euro i bøde hvis sikkerhedsvesten er glemt.

FDM anbefaler, at vesten placeres således man kan tage den på idet man stiger ud af bilen (eksempelvis i handskerummet). Så undgår man at skulle finde vesten frem under kufferter, badedyr og solhatte i bagagerummet, mens bilerne på Autobahnen drøner forbi.

Mangler du en sikkerhedsvest?
Hvis du mangler en sikkerhedsvest, kan du blot ringe til NF Fleet Kundeservice på tlf. 7033 6869 og bestille en. Den bliver sendt med posten til enten din firma- eller privatadresse.

Andet sikkerhedsudstyr
Hvad med brandslukker, forbindingskasse og advarselstrekant? Du kan læse meget mere på FDM’s hjemmeside ang. sikkerhedsudstyr i Tyskland og i andre lande - klik her.