Vi tester ny Opel Astra

20-6-2016

 

Model:

Opel Astra 1,6 CDTI 136 HK AUT Sportstourer Dynamic Best Exclusive

Den nye Astra har fået et kæmpe løft indvendigt og samtidig blevet mere frisk at se på udvendig. Opel er gået i den asiatiske retning med masser af udstyr og knapper og samtidig beholdt den tyske finish og kvalitet. En rigtig god kombination.

Hvordan ser den ud?

Den nye Astra har fået finpudset sit ydre. Der er altid en hårfin grænse mellem ”facelift” og ”ny model”, Opel har dog præsteret at designe den, så den virker ny men uden at give afkald på den velkendte charme. Bilen har en fornuftig og rummelig størrelse, som er nem at parkere.

Hvordan er indretningen?

Astraen er som standard proppet med udstyr og har af samme årsag masser af knapper. Alt sidder hvor man forventer det, og den er generelt lækker, både med følelsen af mange anvendelige knapper, og hvordan de er placeret. Om der er for mange knapper er nok en smagssag. Testbilen kommer standard med bluetooth, varme i rat og sæder, fartpilot, regnsensor, navigation, LED-lygter og meget andet.

Bilen har en god størrelse indvendigt, der gør, at man både har plads og komfort som en stor bil, men fordelene ved en mindre bil fx ved parkering og lavere pris.

Hvordan kører den?

Opel Astra kører roligt og harmonisk. Ikke nogen racerbil, men en stabil og behagelig bil med præcis og solid gearing. Motoren er harmonisk og støjsvag, især i den med 110 HK. Prøv eventuelt både 110 og 136 og se, hvilken du bedst kan lide.

Astraen er bestemt en af de bedste i segmentet. Tager man prisen i betragtning er det svært at finde andet, der kunne være lige så godt. Den har dog en stor konkurrent i Ford Focus. Om man er til den ene eller den anden er en smagssag. Astraen er under alle omstændigheder en meget værdig konkurrent til alle biler i dette segment.

Vigtigste feature:

Alt det lækre udstyr til få penge.

Vi anbefaler udstyr:

Automatgear hvis man foretrækker det, og ellers er der kun mulighed for lædersæder og soltag. Alt andet er inklusiv i denne model.

Vi værdsætter:

Prisen og udstyret samt den gode plads.

Vi savner:

Ikke meget, evt. en benzinmotor med automatgear i Dynamic med Best Exclusive-udstyrspakke.

Beskatningsgrundlag:

Testbilen har et beskatningsgrundlag på 297.370,-

Alternativer i denne klasse:

Fx Ford Focus, Toyota Auris, Seat Leon og Skoda Octavia.

 

Vil du høre mere om Opel Astra og evt. have beregnet et tilbud, så tag endelig fat i os på 8844 4000.