Ny nr. 1 på top 10-listen over mest populære leasingbiler

02-10-2016

Ford Mondeo har ligget øverst placeret som den mest populære firmabil på listen længe, og den blev kåret som Årets Firmabil både i 2015 og 2016 af Business Danmark og Jyllandsposten. Men på NF Fleets liste kan den nu se sig slået af VW Passat, som har fået et langt forspring. Mondeo er rykket ned på 4. pladsen, og der er ligeledes langt til nr. 2, så Passat er en klar vinder denne gang.

Meget udstyr vægter
VW Passat har kunnet fås ekstraordinært med en stor pakke ekstraudstyr med i prisen den første halvdel af året, og det har rykket på interessen. Passat Plus kampagnemodellen kom bl.a. med automatgear, parkeringssensor, opvarmet rat, bagsædeplads og forrude samt adaptiv fartpilot.

BMW er tilbage og andre er skiftet ud
Sidst vi lavede listen, var BMW helt udelukket fra top 10, men denne gang er 3-serie tilbage på en 6. plads. Mercedes C-Klasse holder støt og roligt sin 3. plads. Af nyheder på listen ser vi VW Touran, Opel Astra og Mercedes E-Klasse. Hvorimod Opel Insignia, Peugeot 308, Ford Focus og Mazda 6 er røget ud.

Top 10 over mest populære firmabiler hos NF Fleet

  1. VW Passat
  2. Octavia
  3. Mercedes C-Klasse
  4. Ford Mondeo
  5. Opel Astra
  6. BMW 3-serie
  7. VW Touran
  8. Mercedes E-Klasse
  9. Audi A3
  10. Audi A4