Periodisk syn

Jf. færdselsloven §54 skal person- og varebiler til syn efter indkaldelse, dette sker første gang fire år efter bilens første indregistrering og derefter hvert andet år.

Trafikstyrelsen indkalder automatisk køretøjet til det lovpligtige syn, 6-8 uger før deadline.

Vi betaler synsomkostningerne og det er leasingtagers ansvar at overholde indkaldelsestidspunktet og køre bilen til syn.

Vejledning om hvornår du skal køre din firmabil til syn
Hvis din firmabil skal returneres inden den er fire år gammel, skal den ikke køres til syn – heller ikke, hvis du skal aflevere den dagen inden den fylder fire år. Du skal således blot se bort fra indkaldelsen.

Hvis din firmabil skal køre længere end fire år, skal deadline for synet overholdes.

Det er vigtigt, at bruger/leasingtager efterlever indkaldelsestidspunktet, ellers kan det koste en bøde på kr. 2.000,- og i sidste ende, har politiet mulighed for at inddrage bilens nummerplader.

Vi gør det nemt for dig at overholde indkaldelsestidspunktet
Vi tilbyder dig at bestille tid til syn online. Du skal blot finde en tid, der passer ind i kalenderen - NF Fleet klarer betalingen og administrationen.

Proceduren er som følger:
 
1. Synsindkaldelse fremsendes direkte til leasintager

2. Du bestiller tid til syn. Klik her. (Brug ikke Internet Explorer)

  • Indtast registreringsnummer / nummerplade 
  • Valg af synshal 
  • Valg af dato og tidspunkt 
  • Registrering af personlig data

3. Synsrapport og opkrævning på synsomkostningerne sendes automatisk til NF Fleet

Et syn hos FDM tager ca. 30 min.

Såfremt bilen, mod forventning bliver kasseret til syn, skal du straks kontakte NF Fleet Kundeservice på telefon 8844 4000.